| NÅR MEDARBEJDERE SKAL FORLADE VIRKSOMHEDEN  Når medarbejdere skal forlade arbejdspladsen på virksomhedens initiativ, opstår der behov for en ekstra ledelsesindsats overfor de afskedigede medarbejdere. Af menneskelige og forretningsmæssige årsager bør virksomheden tilbyde medarbejderen uddybende samtaler, kortlægning af fremtidige karrieremuligheder og hjælp til jobsøgning.   Ved at benytte Change Direction som outplacement assistance kan I frigøre kræfter til at fokusere på de blivende medarbejdere, som naturligvis også har behov for ledelsen fulde bevågenhed.    SITUATIONEN  I forbindelse med afskedigelsen vil der ofte opstå en usikkerhed om, hvad fremtiden vil bringe. Det er her vi træder til, idet vi i denne afgørende fase kan være med til at støtte og coache medarbejderen i de fremadrettede muligheder. Vi aflaster hermed også ledelsen i virksomheden.    Hver gang vi starter et forløb, tager vi en dialog med medarbejderen om dennes behov, hvorefter vi kan tilrettelægge et individuelt program. Hos Change Direction er forløbet altid skræddersyet til den enkelte, da vi på denne måde bedst støtter medarbejderen i en følsom situation.   KONKRET KUNNE  ET FORLØB SE SÅLEDES UD 
AFVIKLINGSSAMTALEEfter en grundig dialog med jeres virksomhed gennemfører vi den første støttende samtale med medarbejderen med henblik på at bearbejde reaktionen.
 
INDIVIDUELLE BEHOVNår medarbejderen er klar til det, drøfter vi de individuelle behov, og ønskerne til Outplacement-forløbet defineres. Til at underbygge behovsbeskrivelsen gennemfører vi altid en personlighedsanalyse med et grundigt afstemningsinterview. Hermed klarlægges bl.a. motivation, udviklingsområder og forandringsparathed.
 
KARRIEREMÅL Vi analyserer muligheder i relation til kandidatens karriereforløb, faglige egenskaber og analyseresultatet. Herefter forsøges at fastlægge forskellige karrieremål på kort og lang sigt.
 
COACHINGI vores forløb trænes medarbejderne i de områder, som den enkelte måtte have behov for. Det kunne f.eks. være individuel træning i:
Jobsøgning: ansøgning, jobsamtale, forhandlingsteknikPersonlige forhold: fremtræden, formidlingsevne og struktur 
HANDLINGSPLAN OG STØTTEI samråd med medarbejderen udarbejder vi en håndgribelig og konkret handlingsplan for jobsøgningen. Handlingsplanen kan også indeholde en eventuel uddannelses- eller omskolingsplan. Vi er med på sidelinjen i medarbejderens ansøgningsproces og bistår med råd og støtte, indtil medarbejderen vurderes sikkert i mål.
 
OPFØLGNINGTre til fire måneder efter processens afslutning, gennemfører vi en kort evaluering af processen med både virksomheden og medarbejderen.
 Outplacement ydelsen giver med sikkerhed medarbejderen nogle konkrete og værdifulde redskaber, som danner grobund for kandidatens videre karriere.    ET POSITIVT SIGNAL OM ANSVARLIGHED  Når virksomheden giver en opsagt medarbejder en hjælpende hånd i form af et outplacement forløb, sender det et positivt signal til såvel medarbejderen som til omverdenen. Derudover signalerer det ansvarlighed og understreger værdien af virksomhedens personalepolitik for de blivende medarbejdere. En medarbejder der er hjulpet godt videre, vil derudover typsik være en bedre ambassadør for virksomheden end en medarbejder, som blev afskediget og derefter overladt til sig selv.
 |