Forsiden
 
HR

 

 


Konsulentchef

for Bredana Axcites team af Microsoft Dynamics 365 FO-konsulenter i Kolding


 




Bredana Axcite søger, til en nyoprettet stilling, en dygtig og ambitiøs, faglig konsulentchef, som kan stå i spidsen for et team bestående af syv MS-Dynamics 365 FO-konsulenter.

Konsulentchefen bør være en tung faglig profil inden for Supply Chain og produktion – Bredanas fokusområde – og skal med den ballast sikre vækst og udvikling i afdelingen. Du bør have et produktkend­skab, der gør dig til en naturlig sparringspartner for dine kolleger, når komplekse problemstillinger skal vurderes. 

 

Konsulentchefen indgår naturligt i presale sammen med salgsafdelingen, kan fungere som løsningsarkitekt på større kundeprojekter og deltage aktivt i planlægning og afvikling af webinarer samt Bredanas årlige Supply Chain-seminardag.

 

Du indgår i ledergruppen og skal sammen med dine kollegaer drive den løbende, faglige udvikling af alle konsulenter på tværs af lokationer.


Professionel og dygtig, faglig rådgiver


Udfordringen

Du er god til at identificere og analysere løsningsmuligheder i komplekse problemstillinger. Du formår at sælge gode ideer/løsninger til vores kunder på en fagligt overbevisende facon. Du er stærk i skrift og tale på dansk og engelsk.

 

Du er som person venlig og imødekommende med en veludviklet humoristisk sans. Du sætter pris på stærk faglighed i et uformelt miljø.


Har du styrken til næste niveau?


Derfor skal du søge

Bredana Axcite tror på, at den rette work-life balance, sammenholdt med en udviklende og spændende hverdag, er med til at give stor daglig jobtilfredshed.

 

Derfor vægtes medarbejdernes personlige motivation og nysgerrighed meget højt, og de går langt for at sikre medarbejdernes tilfredshed.

 

Bredana Axcite tilbyder en indbydende og på alle måder attraktiv arbejdsplads, der er baseret på gode og sunde værdier, en uformel omgangstone fyldt med humor, et godt socialt samvær og favorable personalegoder. Du får løn efter kvalifikationer, bonusordning og høj grad af fleksibilitet til at planlægge din egen hverdag.


Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorkonsulent, Søren Glavind Bo, på sbo@changedirection.dk eller mobil 2671 1144.


Send din ansøgning nu!

Søg stillingen med det samme! Vi holder samtaler løbende.


Stillingens ref. nr.: SB-9210

 


Om Bredana Axcite

Bredana Axcite, der har leveret IT-løsninger til virksomheder i mere end 30 år, er partnerejet, økonomisk stærk funderet og beskæftiger over 30 medarbejdere fordelt på kontorerne i Aarhus og Kolding.

 

Bredana Axcite tager afsæt i Microsoft Dynamics 365 Finance & Operations kombineret med egenudviklede løsninger. Kunderne er mellemstore og store virksomheder inden for produktion, handel og distribution. 

 

Besøg Bredana Axcites karriereportal, og få en forsmag på, hvordan det er at arbejde i virksomheden: www.bredana-axcite.dk/karriere.

 


  

 

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.