Forsiden
 
HR

 

 


 

BESAT



 




Har du erfaring som IT administrator eller lignende og drives du af nysgerrighed for it og teknologi? Brænder du samtidigt for at sikre drift, vedligeholdelse og udvikling af en større IT løsninger? Så er du måske HOLMRIS B8 nye IT administrator?

De søger en dygtig kollega, som vil være med til at gøre en forskel og sætte sit præg på deres omfattende IT løsning med 300+ medarbejdere.
Stillingen er placeret på hovedkontoret i Bjerringbro.

Fleksibel og alsidig stilling med store muligheder

 

Udfordringen

Med afsæt i frihed under ansvar får du mulighed for, at arbejde med en stor del af HOLMSRIS B8 samlede IT infrastruktur og teknisk udstyr. Løsningen er baseret på MS Cloud og den daglige drift, samt first line support varetages af deres hosting-partner.
Du kommer til, at beskæftige dig med implementering, løbende drift, videreudvikling, sikkerhed, vedligeholdelse, brugersupport, AD, IT indkøb, teknologi mv. Opgaverne kan både være dybere fejlfinding / problemløsning, samt guidning og support til brugerne. Der er desuden fokus på, at sikre up-to-date netværkskomponenter.

Betydende rolle i vækstvirksomhed.

 

Derfor skal du søge
Du får et attraktivt job i en mindre IT-afdeling, hvor medarbejderne arbejder dedikeret på, at bringe HOLMRIS B8 IT setup ind i fremtiden.

De tilbyder en arbejdsplads med 5 lokationer i Danmark. Du får naturligvis muligheden for besøge dem og få indsigt i de enkelte lokationers udfordringer, samt møde medarbejderne.

  • Der er fleksibilitet omkring arbejdstid, sted og opgaver
  • Medbestemmelse og indflydelse
  • En organisation hvor humor, glæde og en positiv indstilling er en vigtig del af hverdagen
  • Attraktiv løn, pensionsordning, 6 ugers ferie mv.

Dine kompetencer
HOLMSRIS B8 anvender en række soft- og hardware produkter og det forventes derfor, at du har erfaring med:


Azure – Intune - Office 365 - MS Teams

 

Din praktiske erfaring med IT-drift og support vægtes højere end din uddannelse. Det vil være et plus, men ikke et krav, at du har kendskab til almen Windows Server, AD, printere og måske endda lidt kendskab til MS C5, MS Navision og MS CRM.

Personligt

HOLMRIS B8 vægter dine personlige kvaliteter højt. Det prioriteres, at du er:

  • nysgerrig og brænder for at udvikle dig selv og lære nye ting
  • løsningsorienteret og er omstillingsparathed 
  • god til at kommunikere til brugerne på en let forståelig måde
  • struktureret og kender værdien af detaljen
  • drevet af gå-på mod, godt humør og har en god situationsfornemmelse

Yderligere oplysninger

Tøv ikke med at kontakte rekrutterings- og search virksomheden Change Direction Seniorkonsulent Søren Glavind Bo på 26 71 11 44 eller sbo@changedirection.dk.  

Send din ansøgning nu!

Samtalerne holdes løbende.
 


HOLMRIS B8 A/S

HOLMRIS B8 skaber rum til mennesker. Med karakter. Hos HOLMRIS B8 er et rum ikke blot der, hvor mennesker opholder sig. Det er her, hvor mennesker udfolder sig. De tror på, at mennesker har brug for rum med plads til både personlighed og forskellighed. For at trives. For at udvikle sig. For at skabe resultater. Og for at træde i karakter.

Tilsammen er HOLMRIS B8 mere end 300 af branchens dygtigste og mest dedikerede møbeleksperter. Forskellige af sind. Men med ét fælles mindset.

Drivkraften er en stærk passion for design og den samme entreprenørånd, der skabte virksomheden for 100 år siden. Her er plads til store armbevægelser. Til at tænke anderledes. Til at se nye muligheder. Til at udnytte dem. Til at fejle. Og til at handle hurtigt.

HOLMRIS B8 står i dag på et fundament af unik erfaring og knowhow om deres kunder. De følger de nyeste møbeltrends med et stærkt fokus på bæredygtighed og vi udforsker konstant morgendagens teknologier. Det gør HOLMRIS B8 til førende specialister inden for Office, Learning, Care og Hospitality.

Du kan læse mere om HOLMRIS B8 A/S 

 

 

 

 


  

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.