Forsiden
 
HR

 

 


Er du vild med programmering - og stærk til D365FO?

Bredana Axcite søger entusiastisk programmør til deres team i Kolding



 

 



Hvis du elsker programmering helt ud i fingerspidserne og nikker entusiastisk, når snakken går på OOP, SOLID og polymorphe variable, så læs endelig videre. Bredana Axcite er nemlig på udkig efter en passioneret og hardcore udvikler til deres team i Kolding. Er det dig?


Udvikler i Bredana Axcite

Bredana Axcite er en arbejdsplads med en flad virksomhedsstruktur, elastiske mødetider og mulighed for hjemmearbejde. Fagligheden er høj, men jargonen er løssluppen og humoristisk, og de siger sjældent nej til et spil bordfodbold.  


Som System Developer vil du blive det 13. medlem af deres udviklerteam og det stærke sammenhold, de har. Bredana løfter i flok, går op i vidensdeling og spiller hinanden gode så meget, som de overhovedet kan. De har en god alderssynergi, og du vil blive taget godt imod af kollegaer, som hjertens gerne vil lære fra sig og svare på ”dumme” spørgsmål. Du vil desuden få indflydelse på egen arbejdsdag og de opgaver, du sidder med, samt rig mulighed for at udvikle dig selv og dine kompetencer.  


Hos Bredana får du også favorable personalegoder, som f.eks. en månedlig bonusordning, fremragende firmaarrangementer og mulighed for frokostordning.

Din profil (sådan cirka)
 

Tiden flyver afsted, når du udvikler kode, og du ser programmering som mere end et arbejde. Du synes faktisk ligefrem, det er sjovt at bygge og udvikle. Når dine fingre flyver hen over tastaturet, har du objektorienteret programmering i baghovedet. Du går nemlig op i god programmeringsskik og tilstræber altid høj kvalitet i din kode. Til sidst er du nysgerrig, interesserer dig for ny teknologi og sætter pris på at være en del af et team, du kan sparre med.   


I jobbet som System Developer vil du komme til at arbejde med Dynamics 365 og Microsoft-produkter såsom Azure og Power Platform. Her vil du, ligesom dine kollegaer, følge kvalitetssikringsprincipperne inden for Unit Testing og Code Review for at understøtte feedback, faglig sparring og høj kvalitet. 

Om Bredana Axcite

Bredana Axcite er et ERP-hus, som har leveret IT-løsninger til virksomheder i mere end 30 år. Virksomheden er partnerejet, økonomisk stærk funderet og beskæftiger i dag cirka 40 medarbejdere fordelt på deres kontorer i Aarhus og Kolding. 


De mener, at glade mennesker arbejder bedst, og derfor gør de meget for deres medarbejdere og den gode relation. Bredana har en usædvanlig høj medarbejderanciennitet, og det er ikke ualmindeligt, at tidligere medarbejdere vender tilbage til Bredana Axcite. 

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Seniorkonsulent, Søren Glavind Bo, på 
sbo@changedirection.dk eller mobil 2671 1144.

Send din ansøgning nu!

Søg stillingen med det samme! Vi holder samtaler løbende.


Stillingens ref. nr.: SB-9310



  

 


 

  

 

 

 

 

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.