Er du et synligt bytte?

Vidste du, at LinkedIn er et af de vigtigste værktøjer i forbindelse med jobsøgning?
Næsten en tredjedel af alle virksomheder bruger LinkedIn som rekrutteringskanal,
og for de fleste headhuntere er Linkedin den foretrukne jagtmark, når de søger kandidater.
Som udgangspunkt for din jobsøgning bør du holde din LinkedIn-profil opdateret med relevante informationer om dig selv. Du kan med stor fordel også målrette dit ordvalg mod de stillinger, som du mener kan være interessante, tilføje relevante skills, certificeringer og notere, hvilke arbejdsopgaver du har udført i dine forskellige stillinger. Dette vil gøre dig lettere af finde for headhuntere og de rekrutteringsansvarlige, da de i høj grad benytter værktøjer LinkedIn Recruiter, hvor det bl.a. er muligt at søge på måde keywords og skills.
”De sociale medier er virksomhedernes mest foretrukne rekrutteringskilde”, fortæller Helle Kryger Aggerholm og Sophie Esmann Andersen, professorer og ph.d.er på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. I 2013 var det 8 % af virksomhederne, som brugte LinkedIn, som rekrutteringskanal, og i 2017 var det steget til 28 % af virksomhederne. Samtidig bruger 95% af dem der arbejder med rekruttering LinkedIn i deres arbejde. Derfor er LinkedIn i dag et af dine vigtigste værktøjer i forbindelse med jobsøgningen.
|