Forsiden
 
HR
 

 

Jobglæde - har I styr på det? 

 

Change Direction opfatter medarbejderne, som virksomhedens største asset. 

Og, jobglæde og glade medarbejdere kan bane vejen til en succesrig virksomhed.

Ledere der ikke prioriterer jobglæde bør huske på, at jobglæde går i bundlinjen!

 

Men hvad handler jobglæde om? Og hvad skal der til for at opnå det?

 

Meget af vores vågne tid bruges på jobbet, og vores grad af jobglæde og arbejdslyst påvirker hele vores liv. Derfor er netop jobglæde utrolig vigtigt. Som leder bør du i øvrigt huske på at glade medarbejdere performer bedre, før du afskriver fokus på jobglæde som spild af tid. Jobindex har i mange år sat fokus på jobglæde, og du kan på deres hjemmeside finde rapporter, der viser graden af jobglæde i forskellige brancher Læs mere. Jobglæde kan komme af mange ting, men overordnet set handler det ifølge flere eksperter om god ledelse, god stemning, gode fysiske rammer og gode relationer - både indbyrdes mellem medarbejderne og imellem lederen og dennes medarbejdere. 

 

Onboarding - første skridt mod mere jobglæde 

Førstehåndsindryk er altid vigtigt - også når man starter nyt job. Derfor er det vigtigt, at nye medarbejdere bliver hjulpet godt i gang på arbejdspladsen og i deres nye job. Forskning viser, at god onboarding øger medarbejdernes engagement, motivation og jobtilfredshed. Desuden forlænger det den nyansattes gåpåmod. Når medarbejdere føler sig taget godt i mod, vil de også blive gladere medarbejdere, hvilket resultere i bedre resultater uanset, hvilken branche man befinder sig i. God onboarding er altså det første skridt mod at skabe mere jobglæde på arbejdspladsen, og det kan endda skabe større jobglæde flere år frem i tiden.

 

Gode råd til bedre relationer og mere jobglæde

1. Sig godmorgen (og naturligvis farvel) til dine kollegaer, det give dem og dig en bedre start på dagen

2. Hold pauser med dine kollegaer, og tal ikke om arbejde, men lær i stedet hinanden bedre at kende.

3. Gør noget uventet venligt for at glæde dine kollegaer.  Vi elsker alle, når andre er betænksomme over for os, og videnskaben viser, at vi også selv bliver gladere, når vi gør andre glade.  

 

Gode relationer på jobbet giver mere jobglæde

Mennesker har et fundamentalt, psykjologisk behov for, at andre kan lide dem - også på jobbet. Det vil sige at uden gode relationer på arbejdet er der ingen jobglæde udtaler Arlette Bentzen, der er expert i jobglæde, til Jobindex. Medarbejdere vil opleve jobglæde, når de føler, at de laver meningsfyldt arbejde sammen med gode mennesker. At de skaber resultater, som de personligt føler giver mening. Men uden gode relationer er resultaterne underordede, for uden dem er der helt enkelt ingen jobglæde. Det er desuden vigtigt, at den enkelte føler sig respekteret og afholdt af sine kollegaer. Fordi relationer er så vigtige for os mennesker, bliver det i særlig grad vigtigt på jobbet, da vi bruger så mange timer der. 

 

Hvis man ikke har gode relationer på jobbet, kan man hurtigt komme til at føle sig uden for eller måske endda ensom, og det går ud over jobglæden, og derved også engagement og produktivitet. Da ensomhed på sigt kan lede til dårligere helbred har gode relationer på jobbet ikke kun inflydelse på din jobglæde og trivsel på jobbet men også din generelle trivsel.

 

God ledelse kan øge jobglæden

Relationen mellem lederen og medarbejderen en af de mest afgørende faktorer for jobglæde.

 

"Det er altid enhver leders opgave at sikre rammerne

for medarbejdernes jobglæde"

 

Sådan udtaler Vibeke Harkort, der blandt meget andet har skrevet flere bøger omkring kommunikation, ledelse og gennemslagskraft. Vibeke mener, at der er en direkte sammenhæng mellem god ledelse og god stemning, som er en forudsætning for jobglæde. Det handler for ledere om at skabe tryghed nok til, at medarbejderne har oplevelsen af frihed til at udforlde deres potentiale. Derudover er det vigtigt at man som leder tydeligt kommunikerer, hvornår den enkelte er en succes og har betydning for virksomheden. Det er selvfølgelig et fælles ansvar at skabe en god stemning, men det er lederens opgave at sikre rammerne for medarbejdernes jobglæde. Den stemning, den øverste ledelse sætter for arbejdspladsen, er altafgørende, da den højst sandsynligt ubevidst vil blive kopieret ned gennem systemet. Derfor bør man som leder gå forrest og sætte energiniveauet og tonen på arbejdspladsen. Derudover skal man som leder holde, hvad man lover - det er med til at skabe tryghed og tillid, som er en forudsætning for at jobglæde kan opstå.



Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ledige stillinger

Kontakt os


 

Kilder: Jobindex

 "Ønsker du mere jobglæde i dit team? Sæt stemningen med disse 6 råd". Læs her

 "Gode relationer på arbejde giver mere jobglæde og mindre ensomhed". Læs her

"Onboarding er første skridt mod større jobglæde". Læs her.

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.