|
Når jobsamtalen er forbi
Lad os kortvarigt springe frem til, når jobsamtalen er forbi – for 2 af 10 råd hos Forbes går på, at du skal kontakte interviewerne efterfølgende; første opfølgning er et bøttekort – høfligt og håndskrevet. Til hver af dem, der var til stede ved samtalen. Et bøttekort lægger ikke op til mange ord, og det er heller ikke nødvendigt. Alene det håndskrevne får dig til at skille dig ud. Derefter sender du en mere dybtgående mail – også til hver af interviewerne, med let varieret indhold – der udvider de ideer, du og intervieweren vendte.
Alt med måde, vil du måske tænke – og se, dét er et godt råd. For USA’s største jobsite, CareerBuilder, bad før sommerferien over 2.000 HR-chefer fortælle om de mest usædvanlige måder, hvormed ansøgere havde formået at fange deres opmærksomhed på den gode og specielt på den dårlige måde. De tre værste: At opsøge, hvor HR-chefen spiser middag – og betale hans regning. At tage sin ringende mobil under samtalen og fortælle intervieweren, at det var en anden virksomhed med et jobtilbud. At opføre sig som vært i en tv-quiz.
CareerBuilder slår fast: ”Do know your audience” og ”Don’t overthink it”, og Forbes afslutter med ”Be polite, don’t lie and other obvious things”, herunder at komme til tiden. Lyder det alt sammen banalt? Det er det faktisk ikke! Hos Change Direktion er vi desværre mange gange blevet overraskede over kandiater, der tilsydeladende handler stik imod gængse anbefalinger for, hvordan man agerer i jobinterview situationer. Nedenstående råd er for så vidt ikke råd, mere en samling eksempler på "what not to do", taget fra eksempler givet af kommunikationsforumet Kforum.
Kom for sent
Noget med tæt morgentrafik gennem byen. Ja, hva’ gi’r du? 15 minutter efter aftalt tid dukkede jeg op. Jobbet som redaktionschef krævede punktlighed, styring af deadlines og overblik – og jeg fik det ikke.
Fornærm stillingen
PR-bureauets ene direktør spurgte mig, hvordan jeg havde det med at sælge. ”At sælge er for mig som at stange partyplader over disken på Oslo-båden,” fik jeg sagt. Den anden direktør smilede let, det gjorde den første overhovedet ikke, så jeg tilføjede: ”Jeg er engageret og entusiastisk, så når jeg brænder for en sag, kan jeg virke overbevisende”. Fra overkæk til klichéfuld, og det var effektivt: Jobbet blev besat til anden – og helt givet bedre – side.
Fornærm produktet
JP Hovedstaden hed Jyllands-Postens udgivelse samme sted. Samtalen var gået godt, indtil jeg følte trang til at informere udgiverne om, at bladets målgruppe kaldte deres sted for København, og at det kun var jyder, der brugte betegnelsen Hovedstaden. Det virkede fremmedgørende, både produktnavnet og min adfærd. De ansatte en anden – og kort efter skiftede avisen i øvrigt navn til JP København.
Fornærm chefen
Jeg lirede mit cv af – dengang godt 2,5 år pr. arbejdsplads. Eneste kommentar fra chefen-in-spe:”Det er noget flagrende …" ”Du kan også kalde det lystbetonet,” svarede jeg og regnede på hans eget cv: ”Ligesom 14 år samme sted kan kaldes kedeligt.”I enhver kunderelation er det vigtigt med en person, der kan lukke salget. Jeg lukkede samtalen, men forsvarer mig med, at det var chefen, der begyndte ...Drop overblikket.
Jeg gik hele vejen: tre samtaler og en personlighedstest, der ”afslørede” mig som anti-autoritær. Men telekoncernen ville godt ha' mig. Direktøren gav hånd, ”Velkommen til” og overlod mig til sin assistent, der fortalte om arbejdstiden - noget, jeg i et anfald af misforstået høflighed ikke havde spurgt detaljeret til: 7.30-17.30 + det løse, som når topbossen var på tv. Det gav en ugentlig arbejdstid på … for meget i forhold til, at jeg næsten lige var blevet far. Farvel job.
|
