Forsiden
 
HR

 

Must-do tips til din jobsøgning 

 

Hvis du har en drøm og et mål om at få et nyt job, så er det, som med alle andre drømme og mål, essentielt at have en plan! Derudover nås de fleste mål kun ved vedholdende, hårdt og engageret arbejde. Men hvad indeholder sådan en plan?

 

Ifølge Jobindex er der en tendens til, at mange bruger forholdsvis kort tid på deres jobsøgning. Måske fordi mange når at blive mismodige over at skulle finde de rette stillinger de kan søge, kombineret med at skulle huske at besvare alle spørgsmålene eller "ønskerne", der fremsættes i jobopslagene.  Det får nogle til at give op eller sjuske. Men i stedet anbefaler vi, at du får lidt struktur ind i din jobsøgning. 

 

3 tips til din jobsøgning

1. Afsæt mellem 30-120 minutter. For at gøre det mere overskueligt at skulle søge job, anbefaler Jobindex, at du planlægger i din kalender, hvornår du vil bruge tid på jobsøgningen. Sæt mellem 30 minutter og max 2 timer af ad gangen. Det, at du højst bruger 2 timer af gangen, kan være med til at øge motivationen og samtidig sikre, at du kan yde optimalt i den afsatte tid.

 

2. Overvej dit energiniveau. Det andet tip er, at du skal overveje, hvornår på dagen du føler dig mest produktiv? Den tid på dagen, hvor du føler dig mest klar i hovedet, har overskud og lettest bliver inspireret. Det er det tidspunkt på dagen, hvor du skal planlægge dine 30-120 minutters jobsøgning. 

 

3. Søg aktivt og produktiv to gange om ugen. Sørg for at have to af de føromtalte perioder på en uge. 

Ligesom med fitness, så er jobsøgning noget der kræver træning og kontinuitet. Jo mere du øver, jo bedre bliver du, men der skal også være tid til restitution og afslapning mellem hver træning.

Den største forhindring for succes er angsten for forandring!

Mange mennesker begår den fejl, at de fortsætter med at gøre det samme dag efter dag, mens de håber på, at der sker noget nyt, og at tingene forandrer sig. Det er mest trygt og komfortabelt, 

Men hvordan kan vi forvente forandring, hvis vi gør som vi plejer? Ja, det er svært og kan føles utrygt at bevæge sig ud af din komfortzone. Men hvis du ændrer på gamle vaner og tankemønstrer og tror på, at når du gør noget andet og mere, så vil det føre gode resultater med sig. Det er svært, men det virker. 

 

Det kræver en god portion viljestyrke, tid, indsats og en god handleplan for at komme i mål, men når først vanerne er brudt og en mere positiv indstilling til nyt er indarbejdet, så går det også ret hurtigt med at se resultater. Dermed kan jobbet også være inde for rækkevidde, når ansøgninger og CV'er bliver mere målrettede, inspirerende og nærværende. For så bliver arbejdsgiverne også mere nysgerrige og interesserede i at invitere dig til en samtale, for nu kan han/hun se værdien i at få dig med på holdet. 

 

Ansøgningen - Lav en ny hver gang!

Hvis du brændende ønsker dig et bestemt job, så lad det afspejles i din indsats, og drop standard-ansøgningen. Det kan være fristende at have en standardansøgning liggende, som du lige retter til, alt efter hvilket job du søger. Men det er en dårlig strategi. Du er nødt til at starte forfra, hver gang du søger et nyt job. Sæt dig grundigt ind i jobopslaget, virksomheden og kravene/ønskerne til dig. Kun på den måde kan du ramme præcist i din ansøgning. Mange rekrutteringsansvarlige vil desuden gennemskue, hvis du er sprunget over, hvor gærdet er lavest. Drop floskler i din ansøgning. Hvis du skriver, at du er "serviceminded" eller "god til at have mange bolde i luften", så følg det op med et konkret eksempel.

Du behøver i øvrigt heller ikke indlede din ansøgning med at give udtryk for, at jobbet ser interessant ud. Du er i gang med at søge stillingen, så selvfølgelig synes du det!

 

Skab overblik over dine komptencer

Før du skriver et CV kan det være en god ide at udarbejde en kompetence profil. På den måde får du overblik over den værdi, som du kan tilføre den virksomhed, du søger job hos. En kompetence afklaring skal give overblik over dine faglige kvalifikationer - hvad har du lært i din uddannelse, hvilke faglige kvalifikationer har den givet dig, og hvilke faglige kvalifikationer har du opnået gennem dine ansættelser. Personlige kvalifikationer - hvad er du god til, og hvad kendetegner dig som person. Er du f.eks. god til at få ideer eller er god til at sikre, at alt er i orden? Generelle kvalifikationer - er du god til at analysere problemstillinger, kan du overskue store datamængder eller forklare kompleks viden til andre, der ikke har samme faglige ballast som du har? At lave denne afdækning, kan hjælpe til at få sat ord på de resultater, du har været med til at skabe, og få fokus på de succeshistorier du har med dig i bagagen. Arbejdsgivere vil have kompetente medarbejdere, der kan skabe resultater. Sørg derfor for, at dit CV og ansøgning tydeliggør de resultater og den værdi, en virksomhed kan forvente, at du vil bidrage med.

 

Hos Change Direction tilbyder vi karriererådgivning, hvor vi også kan hjælpe med at afdække dine kompetencer. Giv os et ring og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig nærmere drømmejobbet. 

 

 

Kontakt Change Direction

Kontakt Change Direction, IT rekruttering, rekruttering it, IT-rekruttering, search & selection, IT headhuntning, headhunter, Aarhus, Midtjylland, Århus  +45 2671 1144

info@changedirection.dk

 



Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ledige stillinger

Kontakt os


Kilder: Jobindex

Gitte Thielst. 2021. "Gode argumenter for en jobsøgningsstrategi". Læs her

Kim Soelberg Jørgensen. 2021. "Jobsøgning: 3 must-do tips". Læs her

Kim Soelberg Jørgensen. 2021. "5 gode råd til at skille dig ud som jobsøgende". Læs her

Kim Soelberg Jørgensen. 2021. "Skab overblik over dine kompetencer. læs her

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.