Forsiden
 
HR

 

Hvad betyder Employer Branding?  

 

 

Employer branding er utrolig vigtigt både for at tiltrække men også for at fastholde medarbejdere. Dette gælder selvfølgelig også, når det kommer til de dygtige og meget eftertragtede it-medarbejdere. Der er nemlig bud efter it-kompetencer. 

 

"Employer branding" er den betegnelse man bruger for virksomheders forsøg på at markedsføre sig selv som en god arbejdsplads. En virksomheds "Employer Brand" er den reelle opfattelse af virksomheden som arbejdsgiver både blandt nuværende men også blandt potentielle nye medarbejdere. En virksomheds Employer Branding strategi er således en vigtig brik ift. at tiltrække nye medarbejdere. 

 

Employer Branding - kommunikation, HR og markedsføring

I takt med, at dygtige medarbejdere er blevet sværere at tiltrække, er vigtigheden af employer branding også steget. Disciplinen employer branding trækker på elementer fra både HR og marketing, og berører således flere områder af en organisation og dets strategi. Employer branding kan desuden ses som en måde at samle en virksomheds kommunikationsindsats på ift. at tiltrække og fastholde medarbejdere. Det betyder, at der skal være en gennemgående rød tråd, i det der kommunikeres og markedsføres om virksomheden som arbejdsplads -både internt såvel som eksternt. Employer branding handler desuden om at styrke sammenhængen mellem virksomhedens profil, identitet og image som arbejdsplads. Og så skal det selvfølgfelig ikke kun være tomme ord og marketingsfloskler. Der skal selvfølgelig også sættes handling bag ordene og strategien. 

Kohberg - "vi er bagere"

Kohberg valgte for nogle år siden at lancere kampagnen og reklamen "vi er bagere", hvor de fortæller, at det er "rigtige" bagere og ikke bare maskiner, der bager deres brød. Derudover ser man i reklamen en bager, der udtrykker både stolthed og glæde ved sit arbejde hos Kohberg - han er en "rigtig" bager. Kampagnens intention, udover at give forbrugerne et indtryk af at købe kvalitets brød, kunne således tolkes til, at handle om at skabe værdi og stolthed hos de ansatte. Kampagnen "vi er bagere" er således et godt eksempel på en employer branding strategi, hvor virksomheden sætter fokus på at have et godt arbejdsmiljø og at de ansatte er værdifulde.

Jobannoncen - hvad har den med employer branding at gøre?

Jobannoncen er måske det første indtryk kommende medarbejdere får af en virksomhed, og den bør derfor også være en del af en virksomheds employer branding strategi. Jobannoncer når desuden ud til rigtig mange, så hvorfor ikke bruge tid på at skabe et godt førstehånds indtryk?

 

Som virksomhed bør man være bevidst om ordvalg, kvalitet og opsætningen i sine jobannoncer.

Ser en jobannonce kedelig og sjusket ud, kan det give et indtryk af, at virksomheden også er det. De ord man vælger skaber desuden associationer hos læseren og kan påvirke, hvem der i sidste ende vælger at søge jobbet. Et ord som "konkurrenceminded" kan være fint at bruge, hvis man søger en sælger, men er nok ikke så smart, hvis man søger en softwareudvikler eller en IT-Supporter. 

 

Employer branding strategi i jobannoncen

Beskriv virksomhedens kultur og værdier (forhåbentligt er det positivt!), og hvilke goder man vil få som medarbejder, da det kan være med til at give et godt indtryk af arbejdspladsen. Derudover kan det give et godt indtryk, hvis der er billeder fra virksomheden og nuværende medarbejdere samt citater fra kommende kollegaer og nærmeste leder. Links til sociale medier eller hjemmeside anbefales også. 



Tilmeld dig nyhedsbrevet

Ledige stillinger

Kontakt os


Kilder: 

"Kohberg - vi er bagere". Ser reklamen her

J. P. Berg. 2021. "Employer branding næsten gratis. Jobindex. Læs her.

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.