Forsiden
 
HR
- Kan du se dig selv i et yderst kompetent MS Dynamics CRM team?

 

Er du god til at tænke i løsninger, som skaber værdi for kunderne, og kan du tage dialogen med virksomhederne om den optimale løsning – baseret på standardfunktionalitet, programtilpasninger og tillægsløsninger?

Så er du en oplagt kandidat til en spændende stilling som CRM forretningskonsulent hos Bredana.


Gennem en årrække har Bredana opbygget et af landets stærkeste Dynamics CRM teams, og de har flere gange været nomineret som en af tre danske forhandlere til ”Årets Dynamics CRM partner”.


Bredanas seks mand store team søger en kollega, som kommer til at arbejde med alt lige fra pre-sales aktiviteter og faglig sparring over behovsanalyser og tilpasning af systemet til undervisning af slutbrugere.


udfordringen

Cirka halvdelen af din arbejdstid tilbringer du ude hos kunderne, mens du i den anden halvdel forbereder kundebesøg, følger op, indgår i et dynamisk samarbejde med konsulenter og systemudviklere, udarbejder dokumentation og vejledninger og deltager i hotline vagten.


Du får ansvaret for en kundeportefølje og vil typisk være ansvarlig for implementering af CRM hos kunderne samt varetage den efterfølgende sparring med kunderne omkring evaluering og udvikling af løsningen. 

motivation

  • Et job præget af variation og faglige udfordringer i et projektorienteret miljø.
  • Opgaver, der vil udfordre dig både personligt og fagligt.
  • Stor indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdsdagen og egne opgaver.
  • Kompetente kolleger, som har mange års erfaring med CRM løsninger.
  • Et behageligt arbejdsklima med en uformel omgangstone.
  • Løn- og ansættelsesvilkår, der forhandles på et niveau, som modsvarer dine kvalifikationer og jobbets krav.


din profil

  • Du er selvstændig og kan styre og strukturere din egen arbejdsindsats. Du er proaktiv, omstillingsparat og tager hånd om projekterne, så kunderne føler sig i trygge hænder.
  • Du er analytisk, har forretningsforståelse og gode kommunikationsevner.
  • Du kan lede et møde med kunden med gennemslagskraft og troværdighed, og du evner at tale med alle niveauer i organisationen.
  • Du er løsningsorienteret og du har fokus på, at dine opgaver løses til aftalt tid og pris.
  • Du er holdspiller, glider naturligt ind i teamet og medvirker til at få det bedste ud af samarbejdet.
  • Du har en relevant uddannelse og minimum tre års erfaring som konsulent.
  • Du kommunikerer problemfrit på engelsk.

 

mål

Bredana har en rigtig pæn tilgang af nye kunder og projekter - og håber derfor, at du kan starte relativt hurtigt.

 


yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Søren Glavind Bo på tlf. 26 71 11 44 eller pr. e-mail job@changedirection.dk

Stillingens referencenummer: SB-9820.


Ansøgningsfrist: Send ansøgning straks.


ansøgning

Hvis du er interesseret, kan du klikke på ”Søg denne stilling”. Bredana får ikke kendskab til din ansøgning, før du har givet Change Direction accept på at gå videre.

 

 

Kort om Bredana

Bredana er Microsoft Dynamics partnervirksomhed med kontorer i Kolding og Aarhus samt Sønderborg.

I henved 25 år har vi leveret ERP-løsninger til danske virksomheder. I en årrække har vi også været Microsoft Dynamics CRM partner. Gennem årene har vi oplevet solid vækst og beskæftiger i dag cirka 55 medarbejdere.

Vi er opdelt i teams, som sikrer fokus på kundesegmenter i forhold til Microsoft Dynamics systemerne. Bredana er Microsoft Gold Certified Partner på ERP og Microsoft Silver Certified Partner på CRM. Vi har AAA kreditrating. 

For flere oplysninger tjek www.bredana.dk.

Kontakt
Change Direction ApS
Gammel Sellingvej 1
8370 Hadsten
sbo@changedirection.dk

Tel. +45 32151144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.