Forsiden

Hemmeligheden bag jobskifte



Du kan selv være med til at gøre noget for at få arbejdsglæde i dit arbejde. 

I Danmark bruger vi i gennemsnit 1.450 timer på jobbet om året. Altså bruger de fleste mere tid på arbejdet end sammen med familien og venner. En undersøgelse viser, at hver tredje dansker drømmer om en anden stilling end den, de har. 

 

Arbejdsglæde er dit eget ansvar

Mangler du arbejdsglæde i hverdagen, kan det medføre negative konsekvenser for både dig selv men også for dine omgivelser. Det er vigtigt at lytte til, hvad din mavefornemmelse fortæller dig. Du har nemlig selv ansvar for at være glad på din arbejdsplads eller sørge for at komme væk i tide, forklarer Alexander Kjerulf, stifter af Arbejdsglæde Nu.

 

Det store spørgsmål

Hvis du begynder at tænke, at arbejdet tapper dig for mere glæde og energi end, det giver dig, er det et tegn på, at du skal stoppe op og tænke over, hvad det er, der er galt. Vi kan jo alle sammen have dårlige dage på jobbet, men der skal helst være flere dage, der trækker den anden vej,” siger Pia Markersen, karrierecoach og indehaver af Karriertvivl.dk. Dog tilføjer hun, at tvivlen om et jobskifte ofte kan opstå, da alternativet er ukendt. Derudover kan trygheden holde dig tilbage, hvis du har været i samme virksomhed i mange år. 


Hvad gør dig glad?
 

Det er en god ide at finde ud af, hvilken glæde din arbejdsplads giver dig. Ofte har relationer og resultater stor indflydelse på arbejdsglæden. De fleste finder størst arbejdsglæde i meningsfulde arbejdsopgaver. Drømmestillingen finder du ikke altid i første hug, derfor er det en god ide, hvis du flytter din karrierevision gradvist. Et lille skridt i den rigtige retning kan eksempelvis være en snak med din leder, da det kan åbne op for nye muligheder og udfordringer på din nuværende arbejdsplads. Din leder har ikke nødvendigvis kendskab til din hemmelighed om forandring i jobbet. Lykkedes det ikke at genfinde arbejdsglæden på din nuværende arbejdsplads, og kan du svarer ja til flere af de 7 nedenstående udsagn, tyder det på, at et du står over for et jobskifte. 

 

7 sikre tegn på, at du er klar til at skifte job

 

  1. De gode dage er undtagelsen, og du kan nærmest ikke huske, hvornår du sidst har glædet dig over dit arbejde.

  2. Du prøver at fortælle dig selv, at fordele som lønnen, kollegerne, kantinen og afstanden til jobbet er værd at blive for, men du kan mærke, at du ikke er helt overbevist. 

  3. Du tænker, "bare det var mig", når andre taler begejstret om deres job, eller hvis de tager springet og starter i et nyt.

  4. Usikkerheden bremser dig, selvom du egentlig gerne vil videre: Kan mine kompetencer overhovedet bruges andre steder.

  5. Du tænker, at du ved, hvad du har, men ikke ved, hvad du får. Hvorfor skulle det forhindre dig i at finde et job, der giver mere mening for dig?

  6. Dit arbejde tager for mange timer af dit liv og/eller har negative konsekvenser for din fritid, fordi du mangler
    overskud, og du mærker, det går ud over parforholdet, familien og andre i din omgangskreds.

  7. Du har en (hemmelig) drøm om at blive selvstændig, men er bange er for, at det er urealistisk. Men drømme forsvinder alligevel ikke af den grund.


 

Du er nu klar til jobskifte!

 

Erhvervscoach og indehaver af Coach Vision, Laila Christensen anbefaler, at du først og fremmest selv må finde ud af, hvad du vil, og hvordan du vil opnå målet, før du begynder at yde en ekstra indsats. Eksempelvis kan du udforme en SWOT-analyse, der giver dig et overblik over din situation herunder styrker, svagheder, muligheder og trusler. På den måde kan du opveje for et job- eller stillingsskifte. Begge situationer kræver, at du kan overbevise enten din nuværende eller nye leder, om netop du er den rette kandidat til jobbet.
Det er derfor vigtigt, at du selv kan beskrive dine kompetencer og resultater. Kender du ikke selv til dine kompetencer og udfordringer kan vi ud fra en personlighedsanalyse hjælpe dig med at klarlægge og beskrive din profil, der skal klæde dig på til et jobskifte

Læs mere om adfærdsanalys:
MPA – Master Person Analyse.

 


 


Tilmeld dig nyhedsbrevet

Læs vores andre
spændende artikler

4-dages arbejdsuge - drøm eller virkelighed

 

Change Direction - skræddersyet IT-rekruttering - den 7. november 2018

 

Kilder: 

Alt for damerne (2015) ”7 sikre tegn på, at du er klar til at skifte job” Tilgængelig her: https://www.alt.dk/artikler/klar-til-nyt-job-sadan-rykker-du-videre Sidst besøgt: 05.09.2018

Kontakt
Change Direction
Samsøvej 29
DK-8382 Hinnerup v. Aarhus
sbo@changedirection.dk

Tel. 3215 1144
Mobil (+45) 2671 1144
Del med dine venner
Cookie information

Dette websted anvender cookies til at registrere, hvordan du og andre benytter hjemmesiden.
Disse oplysninger bruger vi bl.a. til at se, hvordan vi kan forbedre den for dig som bruger. Læs mere.